Hvornår kan jeg rejse efter min operation?

Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål.

""

Spørgsmål 

Hej Jeg har fået opereret tumor i lille hjernen i april og vil gerne ud og rejse i maj. Er det for tidligt?

Svar 

Kære spørger,

Man kan rejse på flere måder. Hvornår du er klar til at sætte dig i bilen og køre af sted, er meget individuelt, og der er ingen regler eller egentlige anbefalinger desangående. Det kan du gøre når du føler dig klar til det. Hvis du rejser ud af landet skal du have en forhåndsgodkendelse fra dit forsikringsselskab (typisk hvis du rejser i løbet af de første 3 mdr. efter en operation).

Ift. til at flyve, kan der være lidt luft inde i hovedet, som kan udvide sig under flyvningen. Det kan være ubehageligt. Typisk vil det være ok at flyve efter 2-4 uger, helt afhængigt af indgrebet. Der gælder dog samme anbefaling ift. forsikringsselskabet. Hvis du eller andre er i tvivl, så spørg altid neurokirurgen tilråds først.

Mvh
Mads

For medlemmer

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål

Få mere at vide om hjernetumorer

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.