Hvorfor bliver man "hjernetræt" efter operation?
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Hvad er det, der gør, at man bliver hjernetræt lang tid efter operation - måske for altid?
Kære spørger,
Tak for dit spørgsmål.
Mekanismerne bag “hjernetræthed” er ikke helt klarlagt. Man ved at patienter med hjernetumorer i større omfang oplever træthed end andre kræftpatienter, og at trætheden kan forværres efter operation.
Der er flere teorier, bla. at man forstyrrer/ødelægger det neuronale netværk i hjernen, samt at man forstyrrer de fintfølsomme neuroendokrine processer der er involveret i energiregulationen.
Efterbehandling, såsom kemoterapi og/eller stråleterapi bidrager ofte til yderligere træthed. Hos nogle er trætheden beskeden, evt. forbigående, mens den hos andre kan være betydelig funktionshæmmende og livsvarig.
Med venlig hilsen
Mads Hjortdal Grønhøj
For medlemmer
Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.
Send dit spørgsmålDer findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.