Hvordan mærker jeg, om min resttumor vokser?
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Opereret for Meningeom grad 2. Hvordan mærker jeg, om min resttumor vokser? Irritationstilstand med væske omkring hjernen? Med opkastning? Svimmelhed? Eller er der andre symptomer, jeg skal være opmærksom på?
Kære spørger,
Ofte mærker man det ikke, men vækst bliver opdaget ved scannings-kontrollerne som er tilpas hyppige ift den type meningeom du har. Dvs at det er meget sjældent at en tumor når at vokse til en størrelse hvor den giver symptomer - men væksten vil blive opdaget inden.
Hvis der skulle opstå symptomer mellem kontrollerne, kan det være alt lige fra hovedpine, kvalme, træthed mm eller mere specifikke symptomer som f.eks. nedsat kraft i arm/ben, taleproblemer mm. Sidstnævnte symptomer afhænger helt af hvor meningeomet/tumoren sidder i hjernen.
Med venlig hilsen
Mads Hjortdal Grønhøj
For medlemmer
Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.
Send dit spørgsmålDer findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.