Hvordan har kirugen fjernet mit meningeom?
Overlæge Bo Halle fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål.
Overlæge Bo Halle fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål.
Jeg er nysgerrig og regner med at få spørgsmålet når jeg vender tilbage på arbejdet.
Jeg har fået fjernet et meningeom og har nu et ar fra midt på panden og ned foran øret. Men hvad har kirurgen gjort under operationen? Kan man presse kraniet fra hinanden - virker ulogisk - eller har han opereret via et langt helt smalt hul og hvorfor så i den længde?
Først og fremmest vil jeg forslå dig, at du får dig en snak med din kirurg. Vedkommende ved jo bedst, hvad der er gjort.
Når det så er sagt, er det hyppigt, at man laver en åbning af huden lige bag hårgrænsen på den ene side af kraniet. Herefter kan man trække pandehuden ned på denne side og få eksponeret kranieknoglen. I denne borer man så et lille hul med et kuglebor. Med udgangspunkt i dette hul kan man herefter udsave en knogleplade med en specialiseret sav (et kraniotom). Knogleplade løftes nu af og lægges til side. Under knoglen findes hjernehinden og det er fra undersiden af denne at meningeomet er dannet. Efter meningeomet er fjernet, lukkes hjernehinden igen (hyppigt med et hjernehindesubstitut), og knoglepladen genanlægges i hullet i kraniet og fikseres eksempelvis med små titaniumskinner og skruer. Slutteligt syes huden sammen igen.
Mvh.
Bo Halle, overlæge
For medlemmer
Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.
Send dit spørgsmålDer findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.