Hvor stor er risikoen er for ny vækst i resterne af et meningeom trods strålebehandling?

Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål

Spørgsmål

Hej. Jeg er i 22 opereret makroskopisk for et parietalt rostralt konv. meningeom atypisk grad 2. Efterfølgende behandlet med 33 protonstrålebehandling. Jeg vil spørge om det er muligt at sige noget om, hvor stor risikoen er for ny vækst i resterne trods strålebehandling, set hen over næste 10 år og / eller om det lige så godt kan vokse et nyt meningeom frem et andet sted i hjernen. Er jeg mere disp. herfor end andre?

Svar

Kære spørger,

Et dansk, men endnu ikke publiceret studie, viser at atypiske meningeomer (WHO grad 2) som er blevet opereret og hvor der efterfølgende er givet strålebehandling, har en risiko for genvækst over en 5 årig periode på ca. 17 %. Tumor-volumen (størrelsen) før strålebehandlingen blev igangsat (dvs. størrelsen på den ved operationen efterladte tumor-rest), er den vigtigste prognostiske faktor ift. genvækst-risikoen.  

Din risiko for at der vokser meningeomer frem andre steder, bør være som for baggrundsbefolkningen, med mindre du har en særlig genetisk sygdom (f.eks. neurofibromatose, NF-2)

Med venlig hilsen
Mads Hjortdal Grønhøj

For medlemmer

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål

Få mere at vide om hjernetumorer

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.