Det er ikke muligt at fastslå typen af tumor, er der andre måder at stille diagnosen på?
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål
Jeg fik i marts konstateret en tumor 2x1,5x1,6cm ved koglekirtlen og indvækst i hjernebjælken. Det er ikke muligt at fastslå typen, andet end den vokser langsom og dermed nok også er godartet. Pga placering tør de ikke tage en biopsi eller opererer.
Jeg har fået taget lumbalpunktur, og blodprøver der ikke viser noget, udover en marginal forhøjelse af Hcg. Planen er at jeg skal kontrol scannes om fire mdr.
Er der andre måder at stille diagnose? Skal jeg være bekymret for indvækst i hjernebjælken?
Kære spørger,
Det er korrekt at forandringer/knuder med den placering som du beskriver, ikke er nemme at bioptere (pga. høj risiko).
Nogle gange kan man få diagnosen ved en lumbalpunktur, men når det ikke har givet noget, er eneste mulighed for en sikker diagnose, en biopsi.
Indvækst i hjernebjælken (corpus callosum) – den centrale forbindelse mellem de to hjernehalvdele – er ikke nødvendigvis symptomgivende, og behøver ikke nødvendigvis give anledning til bekymring. Det afhænger helt af hvilken sygdom der er tale om, om sygdommen udvikler sig og om hjernebjælken herved påvirkes, evt. ødelægges. Som du beskriver det nu; en mindre forandring udgående fra koglekirtlen, da finder jeg ikke anledning til en særlig bekymring, og strategien med kontrol-scanninger synes som det helt rigtige.
Med venlig hilsen
Mads Hjortdal Grønhøj
For medlemmer
Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.
Send dit spørgsmålDer findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.