Fra Frid: Musik på operationsstuen

Selvfølgelig trøster man sig selv med, at alternativet - ikke at gøre noget - med garanti er værre. Men sjovt er det ikke. Og stadigvæk risikabelt. Det er trods alt hjernen, det drejer sig om.

Da jeg selv skulle opereres, anbefalede en psykolog, at jeg tog noget musik med ind til operationen, sådan at jeg kunne døse ind i narkosen rolig og mild til sinds. I virkeligheden endte det med, at min kone holdt mig i hånden, mens hun fortalte narkoselægen, sygeplejersken og mig om den tur på cykel i New Yorks Central Park, der havde fornøjet mig et par uger forinden. Det blev en god operation, som jeg sov ind i med et smil på læben.

Nogle måneder senere talte jeg med vicedirektør på hospitalet. Jeg fortalte hende om ideen med musik på operationsstuen og indrømmede, at jeg simpelthen var for hæmmet til at spørge kirurgen, om det var allright at tage noget musik med. Jeg havde simpelthen svært ved at forbinde hjertevarm musik med den kliniske operationsstue. Men til min overraskelse svarede vicedirektøren, at det skulle jeg da have foreslået. Hun fortalte også, at man netop på afdelingen arbejdede på at gøre stemningen og miljøet på operationsstuen mere human, imødekommende og menneskelig.

Jeg er ikke i tvivl om, at det at sove ind i narkosen i en god stemning, er begyndelsen til en god operation. Eller i hvert fald en god operations oplevelse.

Der findes allerede ambulancer i Danmark, som i stedet for den infernalske sirene-lyd tilbyder beroligende musik til den syge på vej til hospitalet. Ideen er indlysende rigtig. Og når det gælder operationer vil jeg tilføje, at det at få lov at føle sig som et helt menneske med egen smag og følelser før, under og efter operationen forhåbentlig bliver en del af den almindelige sundhedspleje i fremtiden.