Da jeg i sommers udsendte "I en tynd tråd - om at leve med en alvorlig sygdom" på forlaget Gyldendal var hensigten, at give håb til de 1600 danskere, der hvert år får at vide, at de har en tumor i hjernen.
Forleden præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke en ny app, der kan spore smitte. Snart vil vi alle blive opfordret til downloade appen på vores mobiler. Vi vil så med appen kunne se, om vi har været i nærheden af corona-smittede.
Det siges, at det var de rige, der bragte coronavirus hjem fra deres skiture i alperne, men at det er de fattige, gamle og udsatte, der nu er indlagt med virus på de intensive afdelinger på vores hospitaler.
Hjernetumorforeningens ambassadør læser Peter Høegs nye roman ind i en sundhedspolitisk sammenhæng og efterlyser hjernescannere, der tager hensyn til menneskelige følelser.
“Langt hellere en anstændig karriere som crackpusher eller indbrudstyv”, skriver succesforfatteren Stefan Jacobsen til dem i den næste generation, der overvejer at blive læge.
En god ven gjorde mig opmærksom på et interview i britiske BBC forleden. Interviewet er med den tidligere minister for folkesundhed og kultur, Tessa Jowell. Jowell trak sig fra politik, da hun i 2015 fik konstateret en hjernetumor.
Siden Sundhedsplatformen blev indført i Region Hovedstaden sidste år, har den ene overlæge efter den anden smidt kitlen i vrede over det nye IT-system.
Hvordan vurderer man som hjernekirurg, hvornår det er rigtigt og forkert at operere? Dette er en samtale om emnet mellem hjernekirurg Henry Marsh (HM), forfatter til bøgerne ‘Gør ikke skade’ (2014) og ‘Hverken solen eller døden’ (Forlaget don max, 256 sider, 299,95 kr. Udkommer den 16. oktober) og Niels Frid-Nielsen (NFN), ambassadør for Hjernetumorforeningen, journalist og kommentator.
Det er som om vi, der har været ramt af alvorlig sygdom finder sammen i et særligt fællesskab. Vi ved, hvad det vil sige, at være på kanten og ikke vide, om man nogensinde vender tilbage til livet, som man før kendte det.
Inden jeg fik fjernet en tumor i hjernen, var jeg så træt, at jeg kunne lægge mig ned og sove dagen lang. Trætheden fortsatte efter operationen og den dag i dag er jeg mere træt end dengang en hjernetumor forandrede mit liv.
Ventetid er altid irriterende. Men nogle gange er den værre end andre gange. Når man efter en scanning venter på svar vedrørende en hjernetumor er ventetiden svær, ja den føles ulidelig, pinefuld og lang.
På Hjernetumorforeningens generalforsamling i weekenden taler jeg med forfatteren Christian Jungersen om tankerne bag romanen og filmen ‘Du forsvinder’, der handler om livet med en hjernetumor og er baseret på grundig research i hjernen. Her er mine indledende noter til samtalen:
‘Du forsvinder’ er en vigtig film. Peter Schønau Fogs filmatisering af Christian Jungersens roman af samme navn sætter billeder, sjæl og smerte på en sygdom, som alt for få kender, selv om 1.500 danskere hvert år må erkende, at de har en svulst i hjernen.
Den unge designer Louise Ry Mathiasen var et lyspunkt på årets Hjernetumordag. Hendes liv er ellers dystert nok. Hun er blevet opereret flere gange for en tumor i venstre side af hjernen. Også efter operation er hun løbet ind i problemer. Blandt andet blev hun opsagt fra sit arbejde på grund af kognitive problemer. Efter operation fik hun med egne ord ‘svært ved at huske navne’, ‘svært ved at overskue situationer’ og ‘svært ved at finde ud af hvem jeg var’.
Musik hjalp mig tilbage til livet, som jeg kendte det, efter en operation i hjernen i 2012.
Tilmelding nyhedsbrev
HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.