Fra Frid: Et usynligt fællesskab knytter patienter, pårørende og fagfolk sammen

01-04-2016
Første gang jeg fortalte om den operation, hvor dygtige fagfolk fjernede min hjernetumor, var ved Hjernetumordagen i 2014. Det tog to år at tage mig sammen til at fortælle om den smertefulde erfaring.

Smertefuld fordi hjernetumoren kom som et chok ud af ingenting. Fordi den var i gang med at ændre min personlighed. Fordi den var i stand til at ændre livet, som jeg kendte det.

Men Hjernetumordagen var en varm oplevelse. Forsamlet var flere hundrede mennesker, der enten selv var patienter med hjernetumor, pårørende eller fagfolk.

På Hjernetumordagen i 2014 fik vi ny viden om behandlingsmetoder, sociale forhold og mødte en pårørende, der hjerteskærende ærligt fortalte om livet med en mand, der blev forandret af sin hjernetumor.

Nu afholder HjernetumorForeningen igen Hjernetumordag. I år vil en række fagpersoner fortælle om behandling og rehabilitering. Og dagen vil besvare spørgsmål som:

  • Hvad er der sket inden for den kirurgiske og onkologiske behandling i løbet af de sidste par år?
  • Hvad sker der inde i hjernen, når vi hører musik?
  • Skal alle patienter med en hjernetumor opereres?
  • Hvordan er det at være barn eller ung som pårørende til en hjernetumorpatient?
  • Hvad er de psykosociale konsekvenser for en partner til en hjernetumorpatient?
  • Hvordan er opfølgning og genoptræning for hjernetumorpatienter?
  • Hvilke rehabiliteringsmuligheder tilbydes til hjernetumorpatienter?
  • Det kan måske lyde tungt. Men tro mig: Der er en varme og et fællesskab på sådan en dag, der er helt enestående. Måske fordi usynlige bånd knytter patienter, pårørende og fagfolk sammen.

Det kan være svært at erkende, hvad en hjernetumor gør ved én selv og ens omgivelser. Men viden hjælper. Det er vigtigt, at vi der har en hjernetumor inde på livet, opdaterer vores viden - og giver den videre. Alt for mange ved stadig slet ikke hvad en hjernetumor er. Det er vigtigt at oplyse omverdenen om vores sygdom, så de kan forstå den. Men det er også vigtigt, at opleve det fællesskab der opstår mellem mennesker, der har hjernetumorer inde på livet.

Hjernetumordagen afholdes i år den 12. april kl. 9.30–16.00
Københavns Universitet, festsalen
Frue Plads 4, indgang via port A, 1168 København K

Vores ambassadør fortæller om livet med en hjernetumor

Niels Frid-Nielsen er ambassadør for HjernetumorForeningen. Niels skriver indlæg om livet med en hjernetumor, som du kan finde her i nyhedsoversigten.

Se alle Niels' indlæg

Få vores nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig