Vorasidenib er nu godkendt i Danmark
En subgruppe af danske lavgrads hjernetumorpatienter får nu adgang til ny medicin, Vorasidenib, efter mange års tørke. Vi kan håbe, at vorasidenib måske også kan omfatte højgradstumorer på sigt.
En subgruppe af danske lavgrads hjernetumorpatienter får nu adgang til ny medicin, Vorasidenib, efter mange års tørke. Vi kan håbe, at vorasidenib måske også kan omfatte højgradstumorer på sigt.
Vi er i Hjernetumorforeningen naturligvis meget glade for, at den er godkendt i Danmark - ovenikøbet som det første land i norden.
Vi er samtidig stolte over at have været en del af Fagudvalget i Medicinrådet, som har vurderet Vorasidenib ift. klinisk effekt. Her har vi haft et rigtig godt samarbejde med sekretariatet i medicinrådet og klinikere fra hele landet. Patientperspektivet er blevet grundigt diskuteret og inkluderet i arbejdet. Vi er yderligere særligt glade for, at Medicinrådet har inddraget "alvorlighedsprincippet" i godkendelsen.
Medicinrådet skriver følgende: "Medicinrådet anbefaler vorasidenib til behandling af voksne og unge patienter fra 12 år med IDH1- eller IDH2-muteret astrocytom eller oligodendrogliom WHO-grad 2, som udelukkende har gennemgået kirurgisk behandling, og som ikke har behov for umiddelbar strålebehandling eller kemoterapi".
For detaljer henvises til Medicinrådets hjemmeside: