Tema om hjernekræft: Nye forskningsresultater giver små skridt frem mod nye behandlinger

Når kræft sidder i hjernen giver det en række andre udfordringer end mange andre kræftsygdomme, fortæller formand for HjernetumorForeningen Karen Risgaard. Foto: Privat.

Kræft er ikke én sygdom men mange forskellige. Og at få hjernekræft er på mange punkter anderledes end mange andre kræftsygdomme.

Det fortæller formand for HjernetumorForeningen, Karen Risgaard. Hun har selv haft sygdommen tæt inde på livet, da hendes mand for ni år siden døde af hjernekræft.

I dag er hun i tæt kontakt med HjernetumorForeningens medlemmer, som alle har eller har haft sygdommen tæt inde på livet som pårørende eller patienter. 

– Hjernen styrer hele kroppen: Nerver, motorik, tanker. Alt det, der skaber en person. Derfor risikerer mange patienter at netop denne kræftform rammer både deres fysiske formåen og ændrer deres personlighed. Det gør sygdommen ekstra barsk, fordi patienterne foruden en livstruende sygdom lever med frygten for at miste sig selv, forklarer Karen Risgaard. 

Sygdommen sætter af den årsag også de pårørende i en særlig situation. Selv mens den syge lever, ender mange pårørende nemlig med at stå alene, både følelsesmæssigt og praktisk, med det liv, man tidligere var to om. 

Ny forskning: Kendt virus kan spille en rolle for hjernekræft

Stort behov for nye fremskridt
I dag er kræft i hjernen stadig en sygdom, som man ved relativt lidt om. Blandt andet ved man i de fleste tilfælde ikke, hvorfor sygdommen opstår, eller hvad man eventuelt selv kan gøre som patient for at forbedre prognosen.

Derfor glæder det Karen Risgaard, at der kommer ny viden fra forskerne: 

– Der sker fremskridt blandt andet i form af mere personlige behandlinger baseret på den enkelte tumors kendetegn. Men det går langsommere for hjernekræft, end vi oplever det inden for de store kræftsygdomme som eksempelvis brystkræft eller ved modermærkekræft, hvor der endda har været et gennembrud i behandlingen i form af immunterapi. Fordi der samtidig er så lidt viden om, hvad sygdommen skyldes, er det desuden vanskeligt at vide, hvad man selv kan gøre som patient. Eksempelvis om det gavner, at man ændrer sin kost eller levevis. Derfor har vi et kæmpe ønske om nyt fra forskningens verden, som kan give viden og fremskridt inden for denne sygdom, siger Karen Risgaard. 

Ny forskning: Ny viden om hjernekræftceller og strålebehandling giver håb om nye veje for behandling

Ny brug af kendt medicin
Et af de nye forskningsresultater fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er, at kendt medicin i et forsøg har vist gode resultater i behandlingen af patienter med hjernekræft. Og ny brug af kendt medicin – også kendt som ”repurposed drugs” – er en tilgang, som mange i Hjernetumorforeningen har fokus på, fortæller Karen Risgaard: 

–  Håbet er jo, at der findes midler, som er effektive mod hjernekræft, har få bivirkninger, og som allerede er godkendt, så de hurtigt kan komme ud til patienterne, siger Karen Risgaard. 

Helt så langt er der ingen af de nye forskningsresultater, der præsenteres i disse dage, der er. Men tilsammen giver de håb om små fremskridt inden for en af de kræftsygdomme, som har stor brug for det.

Ny forskning: Ny viden om hemmeligheden bag sejlivede hjernekræftceller

Hjernetumorer: Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsagem

Læs mere om patientforeningen Hjernetumorforeningen her