I ønskes alle et godt nytår!

01-01-2019
Hjernetumorforeningen ønsker alle et godt nytår. Læs formandens nytårshilsen.

Kære alle

I ønskes alle et godt nytår!

Det er altid med en vis bæven og frygt, man ser et nyt år i møde, når man har alvorlig sygdom tæt inde på livet. Både som patient og pårørende kan man føle frygten komme tæt på, for hvad sker der i det nye år? Får man lov til at leve uden symptomer i endnu et år, eller må man finde den indre fighter frem i forhold til bekæmpelse af symptomer og bivirkninger.

Som hjernetumorpatient og pårørende er det til tider svært at se det positive og lyse ved fremtiden, men vi ved, at det letter livet med os selv og hinanden, hvis vi kan finde de små glimt at hverdagslykke. Det er ikke nødvendigvis i de store begivenhedsrige oplevelser, at man finder lykken, men oftere i de små glæder i hverdagen.

"Der findes ingen ubetinget og uforstyrret lykke, der varer mere end fem minutter",  skrev den tyske forfatter Theodor Fontane. Vi oplever, at mange gerne vil ud at se den del af verden, de endnu ikke har nået at stifte bekendtskab med, men som så opdager, når de kommer hjem, at glæden og lykken bestemt også findes i at leve livet så normalt som muligt.

Jeg og bestyrelsen vil derfor ønske jer alle et så normalt og almindeligt hverdagsliv i 2019 som muligt!

med kærlig hilsen
Karen Risgaard,
formand, HjernetumorForeningen

Få vores nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig