Fra Frid: Når en hjernetumor smadrer en lykkelig familie

"Lotte er ikke længere den, jeg giftede mig med", fortsætter han. Det er som om "en alien er kravlet ind i dobbeltsengen".

Situationen udspiller sig i en af de ni, små film, som HjernetumorForeningen har produceret ikke mindst til de familiemedlemmer, venner, kolleger, kommunale sagsbehandlere og andre, der omgiver hjernetumorpatienten, men som kan have svært ved at forstå, hvad det vil sige at blive ramt af sådan en hjernetumor.

1.600 får hver år stillet diagnosen, men 15.000 berøres hvert år direkte, når et familiemedlem, en ven eller kollega får en tumor i hjernen.

De ni film fortæller Lotte og hendes families historie, fra hun en ganske almindelig morgen falder om i køkkenet til hun vågner op i ambulancen og ikke kan huske, hvad hendes datter hedder.

"Er jeg overhovedet mig?" spørger Lotte sig selv i ambulancen på vej til hospitalet. Vi er med, da mand og datter besøger hende første gang, og da hun må erkende, at indgrebet i hjernen har medført forandringer i hende.

Fem dage efter operationen får Lotte svar på en vævsprøve. "Vi har fjernet det meste", siger lægen. Det var en lavgradstumor, "men rask bliver du desværre ikke". Lotte må leve videre med funktionsnedsættelser, som det hedder, når man ikke kan det, man plejer at kunne ."Jeres liv bliver anderledes", siger lægen.

"Hjernetumoren var den første dag i mit nye liv", siger Lotte i en af filmene, hvor vi ser, hvordan hun kommer til at putte appelsiner i opvaskemaskinen, og hvordan hun falder i støvsugerslangen. Det, der før var let, er nu svært.

Hun kan heller ikke klare de samme arbejdsopgaver som før.

I familien bliver ansvarsfordelingen også anderledes, så mand og datter må klare flere af de ting, Lotte stod for tidligere.

Men der er støtte at hente i netværksgrupper og frem for alt ved at tale om tumoren. Og ved at acceptere, at livet går videre, selv om det har forandret sig.

På 21 minutter fortæller instruktøren Carsten Fromberg, manuskriptforfatteren Carsten Kressner og ikke mindst fotografen Emil Borch Larsen i venlige, lyse og naurligt klippede videoer, hvad en hjernetumor gør ved en ganske almindelig, lykkelig familie. Enkelte steder kan Lottes udfald måske virke lidt melodramatiske, men man opdager hurtigt, at der er en mening med hver eneste scene i de ni små film. Ikke mindst for familie og andre pårørende anskueliggør de meget fint, hvordan en hjernetumor griber ind i familielivet.

Hvor Christian Jungersens roman "Du forsvinder" (2012) handlede om de eksistentielle udfordringer, en hjernetumor kan føre med sig, går HjernetumorForeningens film langt mere konkret, jordnært og elementært forståeligt til sagen. Filmene vil hjælpe pårørende med at forstå den person, der er blevet ramt af en hjernetumor. De fortæller også klart og tydeligt, at en tumor kan ramme selv den lykkeligste familie. Hjernetumorpatienten vil opleve, at hun eller han langt fra er den eneste, der har fået forandret tilværelsen af en tumor. Men som filmenes hovedperson siger: "Jeg er her endnu".

De ni nye film viser, at der er et liv, efter at man er blevet ramt. De anbefales på det varmeste.

Se filmene her