Fra Frid: Hjerneoperationer handler om at undgå at gøre skade

NFN: Når du ser tilbage på sundhedsvæsenets udvikling i vores levetid, mener du så virkelig, at vi idag opererer for ofte i hjernen?

HM: I England er problemet, at det offentlige sundhedsvæsen er under pres. Derfor må vi være meget økonomisk bevidste, når vi tager stilling til spørgsmålet om operation. Men i USA og nogle af de fattige lande, jeg har arbejdet i, er det et problem, at de privatiserede hospitaler har en økonomisk interesse i at operere for mange for ofte. Måske holder de mennesker i live for længe. Over hele verden stiger udgifterne til sundhedsvæsenet og ingen tør sige stop, nu må det være nok.

NFN: Men hvorfor er over-operation et problem?

HM: Det er et demografisk problem, at vi får flere og flere ældre. Og det bliver sværere og sværere og bestemme sig for, hvornår man skal holde op med at operere. Det er meget vanskeligt for en læge at sige, nu stopper vi. Derfor er tendensen, at man bliver ved og ved. Det er nemmere end at sætte sig ned og tage en svær samtale med patienten om alternativerne til operation.

Hvis læger og hospitaler oven i købet har en finansiel interesse i at operere, vil det efter min erfaring uomgåeligt føre til over-operation.

NFN: Når du står i den neurokirurgiske klinik, hvordan ved du så, hvad der er rigtigt og forkert? Hvornår det er rigtigt at operere og hvornår det er forkert?

HM:Beslutningen bliver ikke taget, når jeg står i operationsstuen, den bliver taget, når jeg taler med patienten. Sommetider er det nødvendigt at operere, men hjernekirurgi er ikke som hjerteoperationer et spørgsmål om liv og død, men ofte om livskvalitet. Om at undgå at gøre skade, eller gøre så lidt skade som muligt på hjernen. Der er mange grader af hjerneskade og det kan være meget vanskeligt at afgøre, om operation eller ej er at foretrække.

NFN: Hvad er efter din mening en god hjernekirurg?

HM: Der er ingen perfekt hjernekirurg, det er en umulighed. Folk i al almindelighed tror at hjernekirurgi er forfærdelig svært, men det er det sådan set ikke, det svære er at tage stilling til, hvad der skal ske. Så selvfølgelig skal den gode neurokirurg kunne operere i hjernen, men den gode neurokirurg er empatisk og imødekommende - og træffer beslutninger sammen med patienten i stedet for at gøre det hen over hovedet på ham eller hende.

NFN: Du sætter en ære i altid at fortælle patienten sandheden, selv om sandheden kan være smertefuld. Hvorfor egentlig?

HM: Først og fremmest er det en moralsk forpligtelse at fortælle sandheden, men problemet indenfor medicin er, at sandheden kan være meget angstfremkaldende. Kunsten er at fortælle patienten og de pårørende sandheden uden at skræmme dem fra vid og sans.

Et af de store problemer for os er, at vi sjældent får feedback fra patienterne. De ringer sjældent og siger, om man gjorde et godt eller dårligt job. Og det er grunden til, at mange læger i hele verden går rundt og overvurderer sig selv.

NFN: Når du sammenligner det offentlige sundhedssystem i England og Europa med det, du har oplevet i Ukraine og Nepal, hvad ser du så?

HM: Det er skønt at leve i lande, hvor vi kan spørge, hvad der er galt og hvad vi kan gøre? Ikke som i Pakistan, hvor jeg for nylig besøgte et fantastisk hospital, men hvor det første lægen måtte spørge om var, om patienten havde råd til at betale for behandling.

NFN: Du har opereret mennesker i hjernen i mere end 30 år. Hvad har du lært om forholdet mellem læge og patient?

HM: Mest af alt har jeg lært af mine egne fejl og ikke at stole på mig selv. Betydningen af gode kolleger, man kan udveksle ideer og iagtagelser med, kan ikke overvurderes. Det farligste er, hvis vi skaber miljøer, hvor læger konkurrerer med hinanden, for vi gør alle fejl og vi har brug for at hjælpe hinanden. Så min erfaring er, at bevæge mig væk fra forestillingen om kirurgen som en kunstner eller Gud, der opererer på egen hånd uden påvirkning fra kolleger og omverden. Teamwork er måske et belastet ord, men jeg kender ingen bedre for de værdier, jeg baserer mit arbejde på.

NFN: Tror du, vi i vores levetid får en kur, der kan redde alle mennesker for hjernekræft eller andre former for tumorer i hjernen?

HM: Sandheden om medicinske fremskridt er, at man aldrig ved, hvad der kommer til at ske. Jeg beder til Gud, at vi får en effektiv kur mod cancer i hjernen, for det har vi ikke endnu.

(Dele af samtalen blev offentliggjort i P1 Etermiddag den 10.10.2017)