Fra Frid: Et fællesskab af alvorligt syge

Forleden besøgte jeg Vejlefjord Rehabiliterings Center for at fortælle sundhedsfagligt personale og indlagte på neulogisk afdeling om mine erfaringer med en tumor i hjernen. Ikke mindst mødet med patienterne på sengeafsnittet blev en stærk og gribende oplevelse. Jeg fortalte om, hvordan jeg ved hjælp af genoptræning er kommet tilbage med mindre skavanker efter at have fået fjernet en hjernetumor på størrelse med en mandarin.

Mange patienter genkendte min beskrivelse af den træthed, der følger efter en operation i hjernen. En træthed der bliver en følgesvend, man må lære at leve med. En patient fortalte om, hvordan det er, at miste smagssansen som følge af en hjernetumor. En anden patient bemærkede, at det da var godt, at jeg kunne læse længere tekster igen, men hvad med hende, der ikke formåede at læse en artikel til ende?

Jeg har mødt så mange menneskeskæbner som ambassadør for Hjernetumorforeningen, der har gjort dybt indtryk. Jeg kunne ikke hjælpe kvinden, der havde mistet evnen til at læse. Men jeg bilder mig ind, at vi tilhører et fællesskab af alvorligt syge. Det er som om vi, der har været ramt af alvorlig sygdom finder sammen i et særligt fællesskab. Vi ved, hvad det vil sige, at være på kanten og ikke vide, om man nogensinde vender tilbage til livet, som man før kendte det. Dette fællesskab kan blive begyndelsen til at komme videre, til at rejse sig fra patient- og offer-rollen og igen blive et aktivt menneske. Fællesskabet mellem alvorligt syge har jeg følt fra den dag, jeg rejste mig fra sygesengen for fem år siden. Og netop den fællesskabsfølelse er en af grundene til, at jeg har sagt ja tak til at være ambassadør for Hjernetumorforeningen.

I slutningen af oktober holder Hjernetumorforeningen et weekendseminar i Vejle under overskriften “Når livet slår hårdt - udfordring og mestring”. Her får patienter og pårørende mulighed for at dele erfaringer, men også til at lytte til fagfolk, bl.a. en psykolog og en præst. Jeg kan varmt anbefale at deltage. Der er god grund til at tage imod den hjælp, man kan få.

Hvert år får 1500 danskere en tumor i hjernen. For hver og en og deres pårørende er det et eksistentielt jordskælv, alt for mange stadig dør af.

I Hjernetumorforeningen er vi bare omkring 150 medlemmer. Vi prøver at hjælpe hinanden, så godt vi kan. Det sker i form af seminarer som det i Vejle, men også i form af netværksgrupper hvor patienter og pårørende får mulighed for at dele erfaringer og på den måde hjælpe hinanden.

Hvis du har en hjernetumor inde på livet, som patient, pårørende eller ansat i sundhedsvæsenet byder jeg dig hjertelig velkommen i Hjernetumorforeningen.