Arbejdet kalder – også efter en hjernetumoroperation

I Holland undersøgte man i 2018 langtidskonsekvenserne i forhold til arbejdsmarkedet for en stor gruppe 18 – 67-årige patienter med meningeom, en type lavgradstumor, der udgår fra hjernehinden. Det var i gennemsnit 10 år siden, patienterne havde afsluttet deres behandling, og det viste sig, at 48,1% var i arbejde, mens tallet for en sammenlignelig kontrolgruppe var 71,8 %. 49,1% af dem, der deltog i undersøgelsen gav udtryk for at møde forhindringer på arbejdspladsen, mens det kun gjaldt for 20.9 % af kontrolgruppen. Det var altså en betydelig gruppe, der enten mistede deres arbejde, eller fandt det problemfyldt at arbejde. 

Desværre har vi ikke adgang til tilsvarende tal i Danmark, men der er grund til at tro, at der gælder det samme hos os, da både amerikanske og svenske studier viser samme tendens. Mange hjernetumorpatienter med lavgradstumorer har trods vellykkede operationer svært ved leve op til forventningerne på arbejdspladsen og ender uden for arbejdsmarkedet. For en del patienter med lavgradstumorer vokser problemerne hen ad vejen, og opdages derfor ikke i forbindelse med opfølgning umiddelbart efter operation og behandling. Det betyder, at det ofte forveksles med stress, overgangsalder eller lignende, fordi udfordringerne ikke ses i sammenhæng med en diagnose, der kan ligge år tilbage.  

Der er fra kommunernes side stor opmærksomhed på tilbagevenden til arbejde, men denne opmærksomhed ledsages ikke altid af indsigt i de udfordringer, hjernetumorpatienter lever med, og slet ikke, når det handler om senfølger af diagnose, operation og behandling.  

Vi tror på, at mange arbejdsgivere gerne vil beholde en dygtig medarbejder, og vi hører heldigvis rigtig ofte om arbejdsgivere, der går langt for at imødekomme behov for hvile, pauser og omstrukturering af arbejdsopgaver, så jobbet kan fastholdes. Men der er mange udfordringer for begge parter. 

Ved tilbagevenden efter operation for en hjernetumor er det vigtigt, at der forventningsafstemmes mellem arbejdspladsen og den ansatte, for med mindre der er lammelser eller andre fysiske følger af operationen, kan ingen se med det blotte øje, hvilke hensyn der skal tages. Det kan derfor også være svært for kolleger at forstå de tiltag, der gøres i forhold til en sygemeldt kollega, der kommer tilbage på arbejde. På grund af en helt rimelig tavshedspligt må arbejdsgiveren ikke videregive informationer til de andre på arbejdspladsen om kollegaens helbred, så informationsbyrden ligger hos den kollega, der måske ikke har så stort et overskud til netop det og sikkert også selv har svært ved at komme på plads i det nye liv. 

Kræftens Bekæmpelse igangsatte for et par år siden et arbejde med at udvikle en ”værktøjskasse” til arbejdsgivere, der skal gøre det nemmere at løse de udfordringer, der kan være omkring en kræftramt kollega, der vender tilbage til arbejde. Vi ville sådan ønske os, at der kunne udvikles noget tilsvarende, når det handler om patienter med hjernetumor. Et redskab, der kunne hjælpe kolleger og chefer med at forstå og rumme de usynlige handicap, som mange hjernetumorramte lever med. 

Hjernetumorforeningen har produceret en række små film om at få og leve med en hjernetumor, som kan ses på vores hjemmeside. Den femte af filmene “Tilbage på jobbet” handler om Lottes møde med de uforberedte kolleger efter hendes hjernetumoroperation. Vi håber, at denne og de andre film kan bidrage til at udbrede kendskabet til hjernetumorer og skabe forståelse for den situation, hjernetumorpatienter og deres familie står i. 

Se filmene om at få og leve med diagnosen hjernetumor
 

Kilder: 
Deutsche Gesellschaft für Neurochirurgie, 70. Jahrestagung, 2019. Abstract. 
Nassiri et al: How to live with a meningioma: experiences, symptoms, and challenges reported by patients. Neuro-Oncology Advances, 2, 2020 
Thurin et al.: Return to work following meningioma surgery: a Swedish nationwide registry-based matched cohort study, Neuro-Oncology Practice, 7, 2020