Angst, depression og epilepsi efter operation for meningeom

Forfattere: Erik Thurin, Isabelle Rydén, Thomas Skoglund, Anja Smits, Sasha Gulati, Göran Hesselager, Jiri Bartek, Jr, Roger Henriksson, Øyvind Salvesen og Asgeir S. Jakola

Publiceret i Cancer Medicine, maj 2021.

 
Meningeomer er den hyppigste intrakranielle tumor. Meningeomet vokser fra hjernens hinder (meninges), og på dansk er den nærmeste oversættelse “en hjernehindesvulst”. Langt de fleste meningeomer er lavgradstumorer, og det er sjældent man dør grundet denne type svulst. Derfor vil de fleste leve i mange år efter deres meningeomoperation. Angst, depression og epilepsi efter operationen kan være en virkelighed for mange, men vi mangler viden om omfanget af disse følgevirkninger.

Formålet med studiet var at undersøge brugen af antiepileptisk medicin, antidepressive midler og angst-dæmpende medicin før og efter operation og sammenligne disse tal med raske kontrolpersoner.

Gennem de nationale svenske registre blev patienter med meningeomoperation, og datoen for denne, registreret i perioden 2009-2015. Disse data blev koblet med data for køb af antidepressive midler, antiepileptisk medicin og angstdæmpende medicin to år før operationen og to år efter. For hver patient med et meningeom, blev der identificeret 5 raske kontrolpersoner, der havde samme køn, alder, bopælskommune og uddannelsesniveau. I alt blev der identificeret 2070 patienter og 10.312 kontrolpersoner.

Resultaterne viste, at der var større brug af antiepileptisk medicin, antidepressive midler og angstdæmpende midler hos patienter ved operationstidspunktet sammenlignet med kontrolpersoner. For antiepileptisk medicin blev forskellen mellem patienter og kontroller mindre som tiden gik, men var stadig forøget to år efter operation (18.6% hos patienter vs. 2.2% for kontrolpersoner). For antidepressive midler steg brugen af dette lægemiddel hos både patienter og kontrolpersoner i løbet af to år (efter to år 14% hos patienter vs. 10.4% hos kontrolpersoner). For angstdæmpende medicin var forskellen nogenlunde konstant i observationsperioden (efter to år 9.9% og 6.6%). Altså var brugen af disse 3 lægemidler øget hos patienter opereret for meningeom - også to år efter operation.

Svagheden ved studiet er, at man ikke måler direkte på patienternes psykiske helbred eller epilepsi. Brugen af medicin er sikkert koblet til symptomer, men man ville få et mere nuanceret billede ved f.eks. at sende spørgeskemaer ud. Det er dog væsentligt nemmere at få registerbaseret data på så mange patienter, trods det er et indirekte mål på det psykiske helbred. En styrke ved studiet er netop de mange patienter og kontrolpersoner. En anden styrke er, at de måler på køb af lægemidler og ikke at lægemidlet blot blev udskrevet.

Mere viden om medicinforbrug efter operation kan forhåbentlig skabe opmærksom om det psykiske helbred og epilepsi hos meningeompatienter, og på sigt kan der udvikles værktøjer til at identificere patienter i risiko for følgevirkninger. Artiklen er tilgængelig her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8085957/

 
Resumé af artiklen er skrevet af Læge Andrea Maier, ph.d.-studerende på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet.