ONLINE netværksmøde for hjernetumorpatienter med højgradstumor

Dato/tid:
16. juni 2020 16:00 - 17:30

OBS: Dette møde er online, og du kan deltage hjemmefra

Dette møde er for hjernetumorpatienter der lever med en højgradstumor.

Du har her i et lille forum mulighed for at udveksle tanker, erfaringer og bekymringer med andre højgradstumorpatienter om behandling, fysiske og kognitive følger af tumoren. Det er også her, hvor du over for ligesindede, kan lufte dine tanker om livet med en alvorlig livstruende sygdom, og måske her få sat ord på de tanker, det er vanskeligt at få udtrykt overfor mennesker, du holder af.

For stille og roligt at prøve konceptet af, kan der være fire deltagere i mødet foruden mødeleder. Ved flere tilmeldinger, opretter vi venteliste. Hvis det er muligt, vil der blive oprettet flere møder. 

OBS: Når du tilmelder dig mødet, vil du ikke modtage en automatisk bekræftelse pr. mail, men din tilmelding er registreret. Du vil få besked fra os, når mødetidspunktet nærmer sig. Senest dagen før mødet vil du modtage et mødelink, som du skal aktivere for at deltage i mødet.

Mødeleder er Karen Risgaard,  tidligere pårørende med arbejdsmæssig erfaring med hjernetumorer gennem mange år. 

Kontaktperson


Karen Risgaard

81 91 92 08

formand@hjernetumorforeningen.dk